Vi elsker Løvens Hule her på ReSTEAM. Ikke bare fordi det er god underholdning, men fordi man faktisk også lærer meget af at se både iværksætternes gåpåmod og kreativitet og Løvernes kyndige vejledning. I denne sæson, Løvens hule – velkommen til virkeligheden handler det for iværksætterne om at komme igennem corona-krisen.
For os på ReSTEAM er det ekstra interessant, fordi vi netop beskæftiger os med, hvordan man arbejder med udfordringer i sit arbejds- og privatliv uden at ende med at få langvarig stress.

I artiklen kan du lære, hvordan man både kan være hårdtarbejdende iværksætter og samtidig undgå den skadelige, langvarige stress.

I episode 4 kommer det endda til at handle rigtig meget om stress. Ole Østberg fra MrBeef.dk fortæller om at han har et job, som ikke mange vil misunde ham: han står op kl 5 om morgenen og skærer kød, håndterer support med to telefoner, der ringer konstant. Og er direktør og chef for firmaets ansatte ind i mellem!

DR.dk løvens hule episode4
Mette Neerup Mariager fortæller Jacob Riisgaard om sin stress-oplevelse i Løvens Hule – tilbage til virkeligheden

Mette Neerup Mariager fra That’s Mine har stor succes, selv under corona-krisen med sine ammepuder. Men vi hører også om, hvordan det føles som et “24-timers job” at være iværksætter.

“Stress, det dør du af”

Mette fortæller sin Løve-investor Jacob Riisgaard fra coolshop.dk om at hun pludselig blev følelsesløs i munden og halsen og “faktisk hele den ene side” af kroppen. Heldigvis tog medinvestor Jesper Holst Schmidt hende straks på hospitalet hvor det blev konstateret, at det ikke var en blodprop. Mette Neerup Mariager har i Løvens hule tidligere fortalt om to stress-relaterede blodpropper.
Det er betryggende at se, at begge investorer tager det meget alvorligt. Jacob fortæller, at Mette er nødt til at tage den slags seriøst. Også selvom det ikke var en blodprop eller noget andet alvorligt, denne gang. Når kroppen begynder at opføre sig underligt på denne måde, er det ved at være sidste advarsel. Selv efter denne lille opsang slår Mette det dog hen.

Jacob Riisgaard fortæller meget ærligt om sin egen stress. Om hvordan han oplevede, at det “strålede ud i armen”. At han har været nødt til at geare ned for at være sikker på at se sine egne børn vokse op. Mette slår også dette hen med et “ja ja” – og “testen viste jo ikke noget alarmerende”. Det er vildt at se udefra, at et så alvorligt budskab bliver forkastet med et “ja ja”. Men måske netop fordi Jacob Riisgaard kender det fra sig selv, gør det ham kun endnu mere bestemt overfor Mette og fortæller, at alvorlig stress kan man dø af. Mette er nødt til at passe på sig selv ved at holde fri engang i mellem.

En klassisk stresshistorie

Mettes historie og reaktion er helt klassisk. Der er jo ikke noget galt med hverken Mette, Jacob eller andre, der har oplevet stress. Alle, der har prøvet stress, har gjort nøjagtigt det samme. Vi fra ReSTEAM har også personlige erfaringer med stress. Vi har været der.

Når Mette står overfor sine to investorer, som lægger penge i hendes virksomhed, har hun naturligvis ikke lyst til at virke svag eller få dem til at miste troen på at hun kan drive virksomheden. Det forstår man godt. Hun fortæller i udsendelsen også om sin passion for virksomheden, hvor hun selv har fået samarbejde i stand med leverandører i Indien og selv forhandler sig frem til nye aftaler under coronakrisen. Og hvor ondt det gør at få en et-stjernet, sur anmeldelse på Trustpilot, når man knokler 24×7 for at få alt til at lykkes.

Når man er stressramt er det sværeste overhovedet at se, at det kan være anderledes. Mette Neerup Mariager spørger da også undrende, “hvordan kan man være iværksætter og ikke være stresset?”. Det med at holde fri viser sig også at kræve endnu mere overtalelse fra Jacob Riisgaards side. At høre om at stress er livsfarligt direkte fra én der selv har prøvet det på egen krop, er ikke nok!

Hvorfor er det så svært at se virkeligheden, når man er stresset?

Når man er i stress-tilstanden, er man i forvejen ved at løse sine udfordringer og problemer. I denne problemløsende tilstand forsøger man også at løse sin stress på samme måde som de fleste løser problemer: man analyserer sine udfordringer, prioriterer dem og løser de vigtigste først. I den sammenhæng bliver ens egne stress-symptomer altid nedprioriteret. De må blive løst senere. Man kan godt lige arbejde lidt hårdere i en periode. Man kan godt ignorere stress-symptomerne lidt længere. Det er jo kun, indtil de vigtigste problemer er klaret og ude af verden.

Der er bare ét grundlæggende problem: arbejde stopper aldrig. De stopper ikke i et almindeligt lønmodtager-arbejde, for så ville man jo miste sit arbejde. Og de stopper aldrig som iværksætter, for så ville virksomheden ikke længere vækste. Derfor er der kun én løsning: stress-problemet hos én selv skal prioriteres ind som en opgave, der skal løses sammen med de andre opgaver: hele tiden.

Hvordan løser man så sit stress-problem?

Man løser sit stressproblem som sine andre problemer. Som at spise en elefant. Én bid af gangen. Og prioriterer det vigtigste først. De mest alvorlige stress-symptomer først. Det er klart, at hvis man har stress-symptomer, der føles som om det kunne være fornuftigt at få dem checket hos en læge, skal man starte dér. Og selvom man får at vide, at ens hovedpine, trykken for brystet eller følelsesforstyrrelser ikke er behandlingskrævende nu og her, skal man, som Jacob Riisgaard siger til Mette Neerup Mariager, selvfølgelig stadig reagere på dem. For det er et varsel. Det svarer lidt til at ignorere røgalarmen, fordi man ikke kan se ilden.

Det er en god idé at skelne mellem den stress, der allerede har hobet sig op i kroppen, og det, der vedligeholder stress eller skaber mere stress. Det, der skaber stress, kaldes stressorer. Og så er man også nødt til at skelne mellem kortvarig stress, som faktisk er sundt og gavnligt, og den langvarige stress, som er den, der er skadelig. Det er den langvarige stress, Jacob Riisgaard taler om at man kan dø af. Hvis man altså ikke griber ind i tide men bliver ved med at ignorere faresignalerne.

<span>Photo by <a href="https://unsplash.com/@gerandeklerk?utm_source=unsplash&utm_medium=referral&utm_content=creditCopyText">Geran de Klerk</a> on <a href="https://unsplash.com/s/photos/predator?utm_source=unsplash&utm_medium=referral&utm_content=creditCopyText">Unsplash</a></span>
Der er forskel på fysiske, psykiske og psykologiske stressorer

Kortvarig og langvarig stress

Stress er dybest set biologisk, altså fysisk. Der sker nogle fysiske ændringer i ens krop, mens man udsættes for stress. Det skyldes de forskellige stress-hormoner og signalstoffer som adrenalin og kortisol, der både påvirker hjernen og kroppen. Når man udsættes for stressorer, reagerer kroppen med en stress-reaktion som faktisk får en til at yde mere for at klare presset. Det er helt naturligt og sundt. Kroppen kan klare mere, man kan udholde flere smerter, man kan koncentere sig bedre, og så videre. Det er derfor, mange af os kan blive helt afhængige af spænding og udfordringer. Det gælder ikke mindst iværksættere, som brænder for deres idé og for at skabe noget.

Kroppen er beregnet til at have en stress-reaktion kortvarigt. Helst kun i få timer, evt dage. Men ikke uger, måneder eller år. Kroppen nedprioriterer nemlig de normale livsprocesser, sålænge man er stresset. På længere sigt har stress-reaktionen derfor uheldige sideeffekter som giver de klassiske stress-symptomer hovedpine, hukommelsesproblemer, høj puls, sved- og hedeture, trykken for brystet og føleforstyrrelser som både Jacob og Mette taler om. I sidste ende giver det mere end bare symptomer. Blodet koagulerer nemmere og kan give blodpropper. Tarmvæggene nedbrydes og kan blive betændte, mavesækkens mister sit forsvar mod den naturlige bakterie heliobacter pylori så man nemmere får mavesår. Og hukommelses- og koncentrationsproblemerne kan blive så alvorlige, at man kan tale om en hjerneskade. Puha. Jacob Riisgaards advarsel mod langvarig stress er ikke for sjov.

Fysiske og psykologiske stressorer

Der er forskel på stressorer. Der er de fysiske stressorer, som dyr i naturen i høj grad udsættes for. Sår, sygdomme, mangel på søvn. At blive jaget eller kæmpe mod artsfæller eller rovdyr. Og de psykiske stressorer som at blive forskrækket eller være tvunget til at være på vagt og i alarmberedskab, hvis et rovdyr f.eks. er i nærheden. I vores moderne samfund er de fysiske og psykiske stressorer heldigvis ikke så almindelige for den brede befolkning. Særligt i vores del af verden. Men nogle udsættes også for den type meget fysiske stressorer, f.eks. politibetjente, som vi kan høre om i DR-serien De usårlige betjente (det kunne der godt komme et helt andet blogindlæg ud af). Men i episode 4 af Løvens hule er der også gode eksempler på fysiske og psykiske stressorer: når Ole Østberg står op klokken 5 eller 3 om morgenen og ikke har holdt ferie i 4 år. Når han konstant afbrydes af sine to telefoner.

Mennesker oplever dog også, i modsætning til dyrene, de psykologiske stressorer. De kommer på en måde oveni de øvrige stressorer, og det er især de psykologiske stressorer, der gør at stressen hober sig op i krop og sind og medvirker til at stressen bliver langvarig. Gode eksempler på den psykologiske stress er, når Mette Neerup Mariager omtaler sit iværksætterliv som et 24-timers job med et højt pres og mange bekymringer for om det hele lykkes. At en sur Trustpilot-anmeldelse giver stærke, negative følelser, der varer ved længe efter. De psykologiske stressorer sætter de samme spor i kroppen, som de fysiske. Det skyldes, at vores hjerner omsætter det, vi forestiller os, til en simuleret virkelighed. Når vi forestiller os noget, er det virkeligt for en anden del af hjernen – og dermed også kroppen. Det er derfor, man kan mærke bekymringer og pres fysisk i kroppen. Der er altid en fysisk komponent i følelser.
Det er derfor ekstremt vigtigt at undgå de negative følelser, der kommer af psykologiske stressorer. Man skal have sin hjerne til ikke længere at opfatte det som en trussel. Det er opfattelsen af at der er fare på færde, der sætter kroppen i alarmberedskab. Der findes heldigvis effektive metoder til at få hjernen til at gennemskue sin egen illusion af at der er en virkelig trussel. Når der ikke længere er en trussel mod ens egen eksistens, sætter det sig ikke længere i kroppen som skadelig stress.

Kan man være iværksætter uden stress? Skal man geare ned for at undgå stress?

Fotos af Anna Shvets fra Pexels
Selv duracell-kaniner skal have skiftet batterier engang i mellem. Det gælder også iværksættere og os andre.

Mange iværksættere har nok et engagement og motivation, der giver dem en højere tolerancetærskel overfor stress-symptomer. Og som vi ser med Ole Østberg fra MrBeef, så er pres ikke kun noget, der sker i krisetider. Ole Østbergs virksomhed vækster under corona. Det giver bare flere opgaver, mere pres, mere ansvar. Det stopper aldrig.

Mette spørger: “hvordan kan man være iværksætter og ikke være stresset?”. Det er et godt spørgsmål. Og det gælder ikke kun iværksættere, men alle, der har lyst til at leve et indholdsrigt liv som uundgåeligt også vil medføre udfordringer.

Skal man altid geare ned, for at undgå stress? Ikke nødvendigvis. Det er de færreste, der har lyst til at geare ned og “gå glip”.
Men man er naturligvis nødt til at undgå at de fysiske stressorer tager overhånd. Hvis man aldrig sover eller konstant bliver “jaget” eller truet, skal man reagere på det først. Selv de gamle Duracell-kaniner skal have nye batterier engang imellem.

Så kan man udnytte den gode, kortvarige stress til at præstere bedre, når det gælder. Det kan være at man dagligt har nogle stressende tidspunkter, eller at man oplever pres i en lidt længere periode. Og faktisk viser det sig, at ens holdning til den kortvarige stress har betydning for, hvor skadelig den er! Hvis man har en holdning til, at den kortvarige følelse af stress gør noget godt for én, så mindskes de skadelige virkninger. Det har den amerikanske psykolog Kelly McGonical forsket i.

Til gengæld – og her mener vi virkelig “til gengæld” – skal man sørge for at stresse af, når man været stresset. Det gør man ved at aktivere den naturlige afspændingsrespons. Det er den, du aktiverer, når du tømmer hovedet og ikke fylder det op med bekymringer og problemløsning. Når du glemmer dig selv og istedet lader dig opsluge i en aktivitet. Der findes et utal af metoder. Åndedrætsteknikker er gode til at få kroppen til at finde ro. Mentale teknikker som mentaltræning og selvhypnose er geniale til at fokusere på positive ting og skabe de positive følelser, der er så sunde for kroppen. Metoder som f.eks. mindfulness til at håndtere udfordringer og negative følelser sørger for, at stress ikke hober sig unødigt op. Det kan gøres på få minutter, så det kan sagtens nås, selv i en hektisk hverdag.
Endelig er det vigtigt at gennemskue de psykologiske stressorer som de tanker og forestillinger, de er, og ikke som virkelige, fysiske trusler.

Tænk på din stress som et regnskab med plus og minus

En god måde at tænke på stress-respons og afspændingsrespons, som måske vil tiltale iværksættere, er at tænke på det som kredit og debet. Som et regnskab. Når du har været oppe at køre på de høje nagler og brugt din stress-respons, så mærk efter hvor meget du trænger til at slappe af. Ikke ignorere de røde tal på bundlinien! Du skal sørge for, at dit stressbudget balancerer hele tiden.

Det er i virkeligheden såre simpelt. Det er bare at få det gjort. På ReSTEAM har vi specialiseret os i at guide medarbejdere og private til de bedste teknikker ud fra hvilke stress-symptomer og stress-problemer man har i øjeblikket. Det gør det lidt nemmere at navigere i de mange metoder.

Hvor er det vildt, hvad vi kan!

Når vi mennesker yder vores bedste, er det fuldstændig fantastisk, hvad vi kan! I Løvens hule ser vi gang på gang iværksættere, der trodser en ufattelig, verdensomspændende krise, knokler igennem, er kreative og finder løsninger. Det er så givende. Det er livet. Og når man får stresset af undervejs, kan det også blive et langt, indholdsrigt liv.

Hvordan kan man være iværksætter – og ikke være stresset?
Tagget på:         

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial
error

Hvis du kunne li' denne post, sætter vi kæmpe pris på, at du deler.

LinkedIn
Share