I denne uge måtte den kinesiske e-sports-stjerne Jian Zihao, kendt som ‘uzi’ fra League of Legends-holdet Royal Never Give Up (RNG) lade sig pensionere. Hans krop er slidt op. Hans håndled er medtaget af flere skader og han har fået type 2-diabetes af for lidt søvn, for dårlig mad og langvarig stress. Jian ‘Uzi’ Zihao er 23 år og har været professionel gamer i 8 år.

ReSTEAMS to stress-håndteringsnørder Michael Beligiannis og Kim Oechsle giver gode råd om det daglige stress-budget. Lær at trække vejret dybt og få en gratis hypnose med på vejen.

Det behøver ikke komme så vidt.

Vi hos ReSTEAM er på en mission, hvor vi søger at lære folk at forebygge og eliminere stress ved hjælp af viden og simple øvelser, der lever op til tidens tand og med sikkerhed har en effekt med ganske lidt indsats.

Vi håber, at du, når du har læst dette, ved lidt mere om, hvad du skal være opmærksom på, og hvad du kan gøre for ikke at ende i samme situation. Hvis du kan li’, hvad du læser, eller tænker at andre kan have gavn af det, må du endelig dele. Det hjælper os med at nå ud til flere, og det hjælper mennesker til at opnå bedre livskvalitet.

Tanken om supermennesket

I Danmark fortæller bagermesteren Thomas Brogaard fra Tinglev i denne ærlige podcast på Avisen Danmark om hvordan han gik ned med stress.

I Thomas Brogaards historie kan vi høre om et super-menneske af en bagermester, der sætter gang i utallige projekter samtidig med at han får et barn med problemer, bogstaveligt talt får rotter i bageriet og kæmper for at beholde sit livsværk, sin bagerforretning.

Arbejder hårdere og sover mindre

Thomas Brogaard arbejder hårdere og sover mindre. Han får problemer med svimmelhed, uvirkelighedsfølelse og elendig søvn. Efter en hård og umenneskelig kamp, hvor han arbejder mere og mere bliver han så syg af stress, at han må lade sig indlægge på psykiatrisk afdeling. Heldigvis får han god hjælp og er nu i bedring.

Både Thomas Brogaard og Jian ‘Uzi’ Zihaos historier er forskellige men er alligevel ens på mange måder. Den kinesiske e-sports-stjerne overvejede allerede at lade sig pensionere for 5 år siden, men har alligevel kæmpet videre og arbejdet hårdere. Ligesom Thomas Brogaard. Samtidig har de begge ignoreret de symptomer, som opstod. Advarselssignaler fra kroppen om den overbelastning, som krop og sind blev udsat for.

Der er forskel på folk.

Der er selvfølgelig forskel på, hvor meget man kan holde til. Der er ingen tvivl om at Thomas Brogaard og Jian ‘Uzi’ Zihao hører til blandt dem, der er i stand til at holde ud længe. Men uanset hvor stærk man er, er der en grænse. Ordet ‘stress’ er lånt fra ingeniør-verdenen, hvor det også handler om hvor hårdt materialer presser hinanden. Når presset bliver for stort, vil der kunne opbygges så meget stress, at materialerne deformeres. Da Hans Selye valgte ordet stress til at beskrive, hvad der sker i dyr og mennesker under belastning, kunne han ikke have valgt et bedre ord.

Vil du undgå stress, er det enkelt

Hvis du vil undgå at få stress, er det i princippet enkelt:

  • Du skal mærke efter i din egen krop, om du har stress-symptomer.
  • Du skal sørge for at holde en balance i din egen belastning, så stressen ikke hober sig op. Du kan tænke på det ligesom et budget, som skal balancere.
  • Hvis du kommer i minus på stress-kontoen, må du sørge for at sætte lidt ind og komme i plus igen.

Det er i princippet enkelt, men du skal naturligvis have nogle redskaber til at kunne måle hvordan du har det og til at regulere din egen tilstand ud af stress.

Mærk efter hvordan du har det

Vi kan anbefale, at du vænner dig til at mærke efter hvordan du har det. Brug evt. disse punkter som guide:

  • Sover du godt eller er du udmattet, når du vågner?
  • Har du mange spekulationer om fremtiden? Virker det som om din hjerne arbejder med at få dit livs puslespil til at gå op, hele tiden? Det må den ikke gøre 24/7, det er hjernen ikke beregnet til
  • Føles det som om verden ramler sammen uden at du har kontrol, som om det hele bliver for meget ?
  • Er du meget irritabel og synes andre eller hele verden gør noget forkert?
  • Har du fysiske symptomer som hjertebanken, uforklarlige smerter, muskelspændinger, spændingshovedpine, svimmelhed og en ‘boble over hovedet’ ?

Dette er symptomer, du skal tage alvorligt. Er du i tvivl, er det altid en god idé at tale med din læge. Det handler dog ikke kun om at få en pille, der får symptomerne til at gå væk. Du bør overveje, hvad du aktivt kan gøre for at genskabe balance og få ro på de dele af dit liv.

Indlæg pauser i dit liv

Under alle omstændigheder er det en god idé at sørge for at indlægge små pauser i dit liv. Det behøver faktisk ikke betyde, at du skal gå ned i tid eller droppe hobbyen. Det betyder bare, at du skal begynde at regulere dit nervesystem og holde det i balance. Det handler om at få aktiveret afspændingsresponsen, din krops naturlige modvægt til stress-responsen.

Der findes mange gode teknikker til det og de er faktisk ret enkle. Der findes gode vejrtrækningsteknikker til at skabe fysisk ro i kroppen. Moderat idræt og yoga er sundt.

Mentalt handler det primært om at sætte din hjerne lidt på pause. Her er mindfulness og selvhypnose rigtigt gode teknikker. Begge dele kan læres på kort tid og anvendes af alle. Endelig kan mentaltræning hjælpe dig med at ændre på hvordan du selv reagerer, og strategier for din måde at tænke på kan gøre, at hjernen kommer ud af det problemløsende mode, som ofte følger med stress.

På ReSTEAM har vi sat det hele i system, det kan du læse om enten som privatperson eller som virksomhed.

Træk vejret ned i maven

En af de nemme tiltag, som du kan starte på allerede i dag, er at trække vejret med din mave fremfor med brystkassen. Utroligt mange mennesker trækker vejret overfladisk oppe i brystet. Det er kun sådan, naturen har tænkt at vi skal trække vejret når vi er i kamp/flugt tilstand, ikke hele tiden. En baby trækker vejret med maven, så det andet er noget vi har lært – eller også har vi glemt hvordan vi gjorde engang.

Ved at trække vejret overfladisk sender man et signal til sin krop og hjerne om at være på vagt – i alarmberedskab, og det vedligeholder stressresponsen. Når man trækker vejret med maven sender det altså det modsatte signal til hjernen: slap af! Det aktiverer afspændingsresponsen.

Prøv flg lille øvelse:

  • Sæt dig et behageligt sted. De første gange kan det dog være nemmere at mærke, hvis du ligger ned
  • Hold én hånd på maven og én på brystet
  • Træk vejret normalt
  • Din hånd på maven skal bevæge sig først
  • Først senere skal din hånd på brystet flytte sig – og ikke nær så meget, måske næsten ikke
  • Begynd at være opmærksom på at trække vejret ned i maven først, så brystet og så udånding
  • Til sidst behøver du ikke længere tænke over det

NB: Når man trækker vejret med maven, er det ikke nødvendigt at trække vejret dybere end normalt. Du skal bare sørge for at luften havner i maven først. Der er meget bedre udnyttelse af ilten. Og bevægelsen af mellemgulvet er med til at sikre cirkulation af bla lymfevæske i kroppen.

Vi kan varmt anbefale også at lytte til Thomas Brogaards historie fordi han også fortæller om sine erfaringer. Han fortæller om hvordan stressen hobede sig op i kroppen. At det han istedet skulle have gjort var at mærke efter i sin krop. At lytte efter faresignalerne og tage det alvorligt. Istedet for at ignorere dem og arbejde endnu hårdere. Desværre er det sådan, vi er opdraget og derfor er historien så typisk. Både i Kina og i Danmark.

Stress-historier fra medierne: Bagermesteren og e-sports gameren gik ned med stress
Tagget på:     

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial
error

Hvis du kunne li' denne post, sætter vi kæmpe pris på, at du deler.

LinkedIn
Share